Klimahandledag m. 3 oplæg, debat, sang og spisning. Afsluttende koncert med 12 pers. spillemandsorkester fra Bretagne
Har du lyst til at gøre noget ved klimakrisen? Så kom til Klimahandledag torsdag den 23. april kl. 16 - 22 i Svendborg Forsamlingshus.
Mange af os føler os magtesløse i forhold til klimakrisen. Vi har svært ved at overskue, hvordan vi selv kan handle. Det kan vi få gode råd om på Klimahandledagen, hvor tre inspirerende oplæg fra kloge folk vil præsentere os for handlemuligheder.
I anledning af Danmarks Nationale Klimahandledag indbyder Forsamlingshuset til en hyggelig og inspirerende dag og aften med oplæg, samtaler ved bordene, bæredygtig grøn spisning og fællessange om miljø og klima. Når vi går derfra, ved vi mere om, hvad vi kan gøre - hver for sig og sammen - for at bidrage til at løse klimakrisen.
Program: Dørene åbner kl. 15.30
1. oplæg kl. 16.00 "Nøglen til grøn omstilling – Fra viden til handling” af Lars Bøjer, underviser på Svendborg Erhvervsskole. ”Den grønne omstilling kan styrkes af en indsats nedefra.”
2. oplæg kl. 16.30 ”Falafel-effekten” af Mads Dreyer, leder og aktivist i Spisehusene på skolerne i Oure.
"Der findes en udvej ud af det fossile lock-in, og den er brolagt med grøn energi. Det fede er, at vi har alle de ressourcer, vi skal bruge, og ”falafel-effekten” bringer os videre fra dødvandet."
Spisning kl. 18.15
Forsamlingshusets kok laver en lækker grøn menu med udgangspunkt i tørrede Ingrid ærter fra Kragegaarden Økomølleriet ved Ringe: Confiterede Ingrid ærter, fynske falafler, Spidskålssalat med sennepsdressing og rødbede-carpaccio med lakrids.
3. oplæg kl. 19.15 ”Forandring kommer altid nedefra” af Christian Fromberg, kampagneleder i Greenpeace og medforfatter til bl.a. ”Dødvande”.
"Dansk politik er kørt fast. Christian giver konkrete bud på, hvad vi som borgere kan gøre for at bryde dødvandet – ikke mindst ved at organisere os i fællesskaber.
Klimahandledagen afsluttes kl. ca. 20.45 med en festlig koncert med "Les doigts toniques", som består af 12 spillemænd fra Bretagne.
Det er muligt at deltage i enkelte oplæg eller alle tre.
Tilmelding til spisning og oplæg sker på www.svendborgforsamlingshus.dk
OBS!! Tilmeldingsfristen til spisning er mandag den 20.4. kl. 17.
Læs mere om Danmarks Nationale Klimahandledag på www.klimahandledag.dk
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 22. april 2026 kl. 15:30 til torsdag d. 23. april 2026 kl. 22:30
Tilmeldingsfrist Mandag d. 20. april 2026 kl. 17:00
Sted
Svendborg Forsamlingshus
lundevej 2 E-F
5700 Svendborg
Arrangør
Brugerforeningen ved Svendborg Forsamlingshus
Tlf. +45 40423266
brugerforeningensfh@gmail.com
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser